Hvad er Tui Na?
Tui NA er en årtusind år gammel behandlingsform, som stadig anvendes i Kina i dag. Det bliver ofte brugt i forbindelse med akupunktur, moxibustion, fire cupping, Tai Chi og qi gong. Tui Na er en behandlingsform der benytter kinesiske Taoist principper i bestræbelsen på at bringe de otte principper i Traditionel kinesisk medicin (TCM) i balance. Den praktiserende behandler kan børste, ælte, rulle, trykke og gnide i områderne mellem ledene, også kaldet de otte porte, med det formål at åbne kroppens defensive chi og få energien til at bevæge sig frit i meridianer og muskler. Tui betyder “at skubbe” og Na betyder “at løfte og klemme”.

Hvad kan behandles?

Tui Na er en behandlingsmetode der kan behandle mange typer af lidelser, herunder muskel, sene og ledsmerter, rygproblemer, hovedpine, migræne, menstruationssmerter, søvnløshed, stress, seneskedehindebetændelse og pandehulebetændelse.

Behandlingen aktiverer kroppens akupunkturpunkter og virker regulerende på meridianerne. Resultatet af dette, vil være en forbedret blodcirkulation og en udrensende effekt, samt et energiboost for kroppen og sindet.

Behandlingsmetoden er velegnet til børn, ældre og folk med nåleskræk.

Hvordan foregår en behandling?

massagen er typisk let og blid, men går også i dybden. Det er typisk en kombination af mikromassage, større bevægelser og dybedemassage med kraftigere tryk. Behandlingen foregår ikke kun der hvor smerten eller symptomet er, men også i relaterede meridianer og akupunkturpunkter.

Efter behandlingen

Nogle klienter oplever træthed og andre forøget energi og livsmod efter en behandling.

Oplever du træthed efterfølgende, skyldes det udskillelse af affaldsstoffer fra musklerne og at massagen påvirker det fysiske og psykiske kompleks, der er knyttet til det problem, der behandles for.

Er der tale om en gammel kronisk skade, kan der forekomme noget smerte, som efter ca. 3 behandlinger går over.